Lene på 64 år om følger af stress på arbejdet

Lene er gået på efterløn for 2 år siden. Hun arbejdede tidligere i pleje sektoren og oplevede de sidste år på arbejdspladsen, at tempoet og det kollegiale klima ændrede sig markant. Jeg mødte hende på en ferietur i udlandet, hvor hun bad om hjælp da hun havde et angst anfald (uden at vide hvad det var). Alternativet var at ringe til det lokale udenlandske sygehus, som hun tidligere havde prøvet flere gange uden nogen effekt. Tværtimod, havde hun oplevet at hospitals personalet ikke tog hende alvorligt og at der blev rystet på hovedet af hende. Hun var alvorligt bange for at hun akut fysisk syg, men samtidig vidste hun at hun var gennemtestet hos sin egen læge, som sagde at der ikke var noget fysiske sygdom.

Efter et fuldt forløb i klinikken, fortæller hun:

”Jeg havde det skrækkeligt. Jeg var så bange, fordi min krop var i uro. Jeg oplevede dødsangst, fordi jeg troede at jeg var ved at få en blodprop. Jeg har været stresset siden jeg forlod arbejdsmarkedet, men vidste ikke at det var stress. Jeg havde mange lægebesøg, men ville ikke have hans piller!

Nu har jeg fået bearbejdet en masse ting, og det var nødvendigt. Nu er jeg på lykkepiller og det er OK, men jeg er glad for at jeg ikke nøjedes med lykkepillerne, for jeg ville ikke have været foruden den bearbejdelse og udvikling, jeg har været igennem. Jeg har lært at sige fra, at skærpe min opmærksomhed og er blevet markant bedre til at mærke mine behov. Min mand og jeg har det bedre sammen nu og jeg er tættere på mine børn end nogensinde før, fordi jeg tør vise dem, hvordan jeg har det. Tidligere ville jeg beskytte dem og har derfor skjult hvor dårligt jeg havde det.

Jeg vil fremover bruge tft når kroppen bliver urolig – jeg kan holde det nede. Når jeg bliver bekymret, vil jeg lave tft.

Om vores samarbejde siger hun: ”Det var dejligt, Merete er imødekommende og tager udgangspunkt i nu ‘et. Det er nemt at åbne sig, det er ellers svært overfor fremmede mennesker. Hun var en frelsende engel, da jeg havde hårdt brug hjælp. ”

Et år efter Lene har afsluttet sit forløb i klinikken, skriver hun til mig:

”Hej min engel. Tak for din hilsen jeg tænker tit på dig med taknemmelighed, du var med til at få mig ud af mit stress, og bare det at kunne trække vejret ud gennem begge næseborene, skønt, det har jeg brug for i qi gong. Lykkepillerne er jeg også trappet ud af. Vi har 6 børnebørn nu, så når der bliver for meget uro så vender jeg batterier og banker. ”