Trine 40 år om lavt selvværd mm.

Trine har massive udfordringer i sit liv. Hendes umiddelbare kontakt årsag er at arbejde med sit lave selvværd. Det viser sig at vi skal langt omkring mange udfordringer for at få bugt med både angst, selvværdet og meget mere. Hun har kroniske smerter pga. diskusprolaps og har et kæmpe overforbrug af smertestillende medicin.  Hun vil gerne i arbejdsprøvning og have en uddannelse, hun har tidligere haft et deltids rengøringsjob siden hun var helt ung, men er nu kontanthjælpemodtager og selvværdet og livsgnisten er helt i bund. Desuden lider hun af en personlighedsforstyrrelse og generaliseret angst, som viser sig som bl.a. social angst og præstationsangst. Hun har derfor tidligere være i behandling hos både psykiater, psykolog og kropsterapeut uden de store resultater.

Hendes familie baggrund er meget trist. Begge forældre er og var i hendes barndom alkoholiserede og faren meget voldelig. De gik begge på værtshus og lod hende ligge i sin vugge, med våd ble og skrigende af sult – det har en tante fortalt hende som voksen. Hun beskriver sin store familie som følelsesmæssigt afstumpede. Hun har en kæreste gennem 24 år, som er en stor støtte for hende, men har er selv sygemeldt pga stress.

Efter et ½ års forløb i klinikken, fortæller hun:

”Jeg tog kontakt til Merete, for at få hjælp til at arbejde med følgende problematikker:

Indre uro samt præstationsangst

Mindreværds følelse

Destruktive tanker

Dårlig samvittighed

For lidt motion

Trøstespiste

Irritation, når jeg følte mig presset eller havde mange smerter

 

Merete er en meget kompetent terapeut. Hun er smilende og imødekommende og som klient hos hende, føler man sig rigtig tryg. Meretes behandling er effektivJ…..5 stjerner fra mig.

Igennem mit forløb hos Merete er jeg blevet meget bedre til at passe på mig selv både fysisk og psykisk, hvilket har bevirket, at jeg har fået større indre ro. Min stress håndtering i forskellige situationer er blevet markant bedre, til stor glæde for mig og min familie. Jeg er også begyndt at sige fra, når folk overskrider mine grænser og dette gøres nu uden den dårlige samvittighed, som tidligere hang over mig, som en sort skygge. Min tålmodighed er blevet 100 gange bedre.

Jeg er trappet helt ud af alle de smertestillende piller jeg før spiste som bolsjer.

Jeg har nu en følelse af at have ret til at være mig

Jeg er kommet ned i tempo, har altid stresset afsted.

Der er mange flere små forbedringer, men det er svært at sætte ord på. Jeg har indset at jeg ikke skal spekulere på uddannelse og det er en stor lettelse at erkende.

Jeg praktiserer daglig tankefeltterapi og meditation, træner 3 gange om ugen i et motions center og har generelt færre smerter. ”

Til behandlingsmuligheder>>