Camilla på 13 år om at være en stille pige

Camillas mor kontakter mig, fordi hendes teenager datter hader skolen og situationen er gået helt i hårknude. Jeg inviterer moren til at komme og få hjælp til at kunne løsne op for sine bekymringer, inden jeg ser Nanna første gang. Det er ofte en stor hjælp for den unge klient at mor/far får en behandling først, da de bliver så påvirkede af deres barns problemer.

Nanna hader skolen og vil skifte til en anden, men må ikke for sine forældre. Hun er en af de meget stille piger, som nemt bliver overset, da hun ikke gør noget væsen af sig. Hun er pligtopfyldende, men føler sig som i en spændetrøje, hvor alle vil have at hun er mere udadvendt. Hele hendes familie har en udpræget tendens til at være stille, når de er blandt andre mennesker, fortæller hun.

I behandlingen fortæller hun om, hvor genert hun er og at hun har præstationsangst. Hun er klar over at de andre ser hende som en stille pige.  Hun føler sig uduelig og er meget vred på sig selv. F.eks. frygter og hader hun at skulle stå ved tavlen og løse en opgave foran hele klassen. Alle disse ubehag behandler vi med tankefeltterapi og hun får det super godt efter hver behandling. Hun fastholder at hun vil skifte skole, da hun har brug for en ny start. Jeg hjælper hende med at kommunikere dette til hendes forældre, som endelig giver hende lov. Nogle måneder senere fortæller Nannas mor mig at hun er blomstrer op og er glad for sine nye kammerater og den nye skole, hvor hun kan være sig selv sammen med de andre. Hun har fået et nyt og større selvværd og er glad for at være den person hun er.