Katja om social angst og lavt selvværd

Katja er en kvinde på 46 år. Hun er gift og har to voksne børn. Til daglig arbejder hun på kontor i regnskabsafdelingen. Hun oplever uro, energiløshed, social isolation og hun trøstespiser. Desuden er hun, efter eget udsagn, overdreven bekymret over alt i sin hverdag. Hun lider desuden af søsyge, vandskræk og frygt for at sejle – parret har en båd og hun vil gerne kunne tage på hyggelige ture med sin mand i weekenderne.

Hendes frygt for at være sammen med andre mennesker synes at fylde mest. Det påvirker hendes arbejde, hvor hun f.eks. ikke tør tage øjenkontakt med kollegaer, eller føler at hun ikke har noget spændende at fortælle i frokost pausen. I fritiden viser den sociale angst sig ved at hun isolerer sig – hun bruger tiden på at se alt for meget TV og trøstespise. Hun er bange for at skulle ud til selskaber, da hun er bange for hvad de andre tænker om hende og om hun får sagt noget dumt eller bliver fuld.

Under behandlingen bearbejder hun en følelse af, at hun har bygget en tyk mur op inden i sig, som forhindrer hende i at turde være sammen med andre mennesker.

Hendes barndomsfamilieforhold er komplicerede. Faren drak, også da hun var barn. Han var meget nervøst anlagt. Han var meget stille og indadvendt ædru, men larmende og pinlig som fuld. Hun skammede sig over ham og blev drillet af de andre børn pga. det.

I dag har hun ingen kontakt med søskende, hendes bror drikker ligesom faderen og hun er uvenner med sin søster.

Det bliver tydeligt at hun har opbygget en afstand til andre baseret på de pinlige optrin, som hun husker at faren ofte lavede. Hun er bange for at ligne ham og at andre skal tænke at hun er pinlig.

Vi arbejder sammen om at nedbryde den tykke (imaginære) mur, som hun har bygget op for at beskytte sig mod andres kritik og vurdering. Hendes selvværd vokser betragteligt, hun begynder at føle sig glad, modig og tryg ved mennesker. Hun oplever at have nogle gode stunder med kollegaerne, hun tør sejle og hun begynder at motionere, samtidig med at TV forbruget mindskes og hun holder op med at trøstespise. Desuden opsøger hun selv mere viden om redskabet tankefeltterapi – som vi bruger i behandlingen - da hun synes at det er et fantastisk middel til at opnå de ting hun har ønsket sig og har savnet i sit liv. Hun lærer i forløbet selv at kunne behandle f.eks. bekymringer og uro, når hun oplever det, hvilket giver ro, glæde, overskud og handlekraft.

Til behandlingsmuligheder>>